Åben samtalegruppe i Rantzausgade hver onsdag

Hver onsdag i ASPA Rantzausgade har vi samtale gruppe fra kl. 11-12.30 . Gruppen er åben, og man kan komme og gå efter behov, derfor kan der altid komme nye til. Dette fungerer godt, da deltagerne altid er klar over hvilke formål, rammer og retningslinjer de er sammen om i gruppen(som de selv har indflydelse over). Hertil også at der er tavshedspligt overfor hinanden.

Overskriften for gruppens udfordringer er angst, tankemylder og kropsfornemmelser. Her tales der om oplevelse fra dagligdagen, stort som småt, som optager en. Der er mulighed for at dele oplevelser, erfaringer, lytte, og få nogle redskaber til at kunne komme videre i hverdagen. Der er også plads til sjov og grin, da det er vigtigt i vores samvær. Vi bruger blandt andet modeller og teorier inspireret fra det kognitive, assertive, mindfullnes og hvad vi ellers finder, der giver mening i forhold til de forskellige oplevelser, udfordringer og historie der kommer op i gruppen.

Det vigtige i gruppen er, at det der bliver taget op, det der ønskes støtte og hjælp til, er noget den enkelte kan relatere til sin dagligdag. Her også at man kan bruge de redskaber der giver mening i sin dagligdag i sine relationer, netværk, venskaber m.m.

Vi arbejder også med temaer og faste emner, når der behov for det.

Hvis du ønsker, at høre mere så kontakt Inge M Godiksen (medarbejder i ASPA Rantzausgade) tlf. 35301732 eller inge.godiksen@askovfonden.dk

Generelt om ASPA i Rantzausgade:

I ASPA på Rantzausgade er dagligdagen bygget op omkring fælleskab og inddragelse, hvor medlemmer og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag i strukturerede rammer. Vi har fokus på at styrke dine sociale relationer via fællesskaber og støtte dig i at udvide dit netværk. Vi tilbyder mulighed for at indgå i faste ugentlige aktiviteter samt diverse temagrupper, motionshold, samtalegrupper, ture ud af huset og socialt samvær som fx fællesspisning.

Det kræver forsamtale for at blive medlem i ASPAs samværstilbud.

Du finder os på Rantzausgade 5 på Nørrebro.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl.10.00-14.30

Tlf.: 35 30 17 32

Træffetider: 09.00-10.30 og 13.00-15.00

Åben samtalegruppe R5