Madklubben

Madklubben:

Madklubben er for mennesker, der har en psykisk sårbarhed og som er interesseret i at deltage i et forløb, hvor temaet er madlavning i små grupper. I Madklubben har vi tid og lyst til at tage de personlige hensyn, der er forudsætningen for, at alle har en god oplevelse. Vi lægger samtidig vægt på at deltagerne får lov til at udvikle sig i deres helt eget tempo.

I Madklubben bliver du en del af et fællesskab, hvor der er mulighed for at du kan tage et selvstændigt initiativ og at være kreative indenfor rammerne af projektet. Vi lægger vægt på, at alle bliver inddraget i hvad og hvordan vi laver maden, sådan at du til sidst i forløbet gerne skulle have en større selvstændighed, selvtillid og arbejdsglæde i et køkken. I forløbet indgår arbejdsopgaver som fælles planlægning, indkøb, madlavning, rengøring og opvask. Den sidste halve time spiser vi sammen og planlægger fremtidens menuer i fællesskab.

Madklubben har plads til 4-5 deltagere på hvert hold sammen med to medarbejdere. Klubben mødes hver torsdag kl. 10.00-14.00 i ASPA på Kapelvej 55.

Har du lyst til at være med i Madklubben, kan du skrive eller ringe til Niklas eller Fjodor.

Telefon: 35 30 17 26

Niklas’ mail: niklas.jonssson@askovfonden.dk

Fjodors mail: fjodor.neergaard@askovfonden.dk