Nyhed i ASPA: Tilbud om NADA-akupunktur

Tilbud om NADA-akupunktur

I AskovFondens Socialpsykiatri søger vi hele tiden at udvikle vores tilbud og aktiviteter, så vi bedst muligt kan samarbejde med den enkelte i ønsket om støtte og udvikling. Derfor er vi glade for at kunne fortælle, at to af vores medarbejdere, Marianne og Louise, for nyligt er blevet uddannet i NADA-akupunktur.

Hvad er NADA?
NADA (National Acupuncture Dextoxification Association) er som akupunkturmetode udviklet til at give støtte i et psykosocialt recovery-forløb, som regel over længere tid, men kan bruges i mange sammenhæng. NADA kan benyttes sideløbende med en igangværende behandling eller fuldstændig uafhængig af noget andet. Metoden anvendes ofte til her-og-nu lindring ved for eksempel stress, angst, abstinenser og søvnproblemer, men akupunkturen kan også bruges mere langsigtet, hvis man ønsker at arbejde med stresshåndtering, ønsker bedre fokus og stabilitet eller supplement til håndtering af kognitive funktioner – for bare at nævne nogle få. Metoden kan kort fortalt bruges i de fleste situationer.

NADA i ASPA
I ASPA kommer tilbuddet til at foregå i en åben NADA-Cafe, hvor du uden tidsbestilling kan komme og få NADA, mens du slapper af – enten sammen med andre eller under mere rolige forhold. Cafeen bliver afholdt frem til sommerferien på Kapelvej 55 mellem kl. 15-17 i lige uger.

Er du interesseret i at vide mere om NADA, er du meget velkommen til at kontakte personalet på Kapelvej 55 på telefon: 3530 1728

En mere dybdegående viden om NADA finder du på NADA Danmarks hjemmeside her

Åbningstider på Kapelvej 55:
Mandag: 13 – 19
Tirsdag:  13 – 21
Onsdag:  13 – 21
Torsdag: 13 – 21
Fredag:   13 – 17
Søndag:  13 – 17