Tilbud om klaver og sangundervisning

De fleste af os kender følelsen, som kommer, når det helt rigtige stykke musik bliver spillet. Musik kan på en helt enestående måde sende os tilbage i tiden, vække vores erindringer om en svunden tid, hjælpe os når vi er triste, glade, forelsket, har hjertesorger, lyst til fordybelse eller fest. Kort fortalt, har musik en hel særlig plads i de fleste menneskers liv. Men for nogen er det ikke nok at lytte. For nogen er den skabende proces en vigtig del af den musikalske udfoldelse.

Af denne grund er det også en glæde, at vores klaver – og sanglærer, Cecilia, nu er tilbage og tilbyder undervisning torsdag og fredag hos ASPA på Kapelvej 55.

Undervisningen er gratis og foregår på alle niveauer, så du behøver hverken at spille som Mozart eller synge som Beyonce.

Klaverundervisning: Har du lyst til at lære noder og at spille klaver, evt. becifring?
Du får et forløb af et halvt år med eneundervisning hver anden torsdag mellem 12 og 14
En lektion varer 55 min.

Sangundervisning: Vil du gerne lære at synge, men er i tvivl om stemmen rækker, evt. med henblik at synge i kor? Du får et forløb at 12 gange 45 minutters eneundervisning i stemmetræning en gang om ugen hver fredag mellem 12 og 14.
Ønsker du at tilmelde dig eller forhøre dig om undervisningen, bedes du henvende dig til Cecilia på:

Telefon:  81 91 76 55
Email: cecilia.draeger@askovfonden.dk

eller til personalet på Kapelvej 55

ASPA på Kapelvej er et åbent anonymt værested for dig, der – som udgangspunkt – søger et ikke-struktureret samvær, hvor du blot kan komme og være, og hvor respekten for anonymitet er betydningsfuld. Du har mulighed for at få individuel kontakt og støtte af medarbejderne i huset, hvis du ønsker det. Derudover er der mulighed for at bruge vores computere med internetadgang, tage et bad eller vaske tøj, læse dagens avis eller slappe lidt af i vores tv-rum. Hvis du har lyst, er der mulighed for at indgå i køkkendriften og hjælpe med at lave den mad, der hver dag kan købes i cafeen.

Du finder os på Kapelvej 55 på Nørrebro. Telefon: 3530 1728

Åbningstider:

Mandag: 13 – 19
Tirsdag:  13 – 21
Onsdag:  13 – 21
Torsdag: 13 – 21
Fredag:   13 – 17
Søndag:  13 – 17