Askovfondens Café søger cafémedarbejder til barselsvikariat

Vores søde kollega, som er ansat i en stilling med løntilskud, skal på barsel og vi søger derfor en barselsvikar fra d 23.04.2019 – 01.04.2020 eller snarest deromkring. Stillingen er på 8 timer om ugen i tidsrummet 09.00 – 13.00 tirsdage og torsdage.

Hvem er vi:

Vi holder til i Griffenfeldsgade 35 2200 N. ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI (ASPA).

Griffenfeldsgade 35 har vi også en genbrugsbutik, et uddannelsestilbud i samarbejde med KVUC samt diverse kursusforløb. Alle tilbud henvender sig primært til mennesker med psykiske sårbarheder.  Vi fokuserer på at være medskabende til inklusion, hvor samarbejdet og samspillet mellem medarbejdere med og uden brugererfaring kan komme i spil.

Vi er et livligt hus, hvor medarbejdere, kunder, kursister og gæster mødes på kryds og tværs, og på den måde får vi ofte skabt relationer på tværs af vores tilhørsforhold.

Vi tilbyder: 

Askovfondens Café er en café, der er åben for alle, og som ligger midt på Nørrebro. Det giver en mangfoldig kundekreds, og et arbejdsmiljø fyldt med mange forskellige mennesker.

Vi er et team bestående af en daglig fast medarbejder, 1 ansat i fleksjob, 3 personer i job med løntilskud samt frivillig og praktikanter.

Vi arbejder struktureret med fokus på selvstændige arbejdsopgaver samt, at alle har et medansvar for, at den mad vi serverer, er af god kvalitet.

Arbejdsfunktioner: 

Madlavning, indkøb, tilrettelægge menu, servering, lave kaffe/te, kundebetjening, vaske op og gøre rent.

Vi vil sammen med dig formulere dine skånebehov, som aktivt indarbejdes både i aftaler og i praksis, og du vil få støtte og vejledning i forhold til arbejdsopgaverne.

Forventninger:

Vi forventer, at du er stabil, da vi som team er afhængige af hinanden.

Du skal have mod på at have kundekontakt. Ved ansættelsen, vil du blive tilmeldt hygiejnekursus, hvis du ikke har et sådan i forvejen.

Praktisk:

Ønsker du yderligere information, kan du kontakte Kristina Bodenhoff 61 27 75 00 og/eller læse på vores hjemmeside www.askovfondenssocialpsykiatri.dk

Løn vil være i henhold til ordningen omkring Job i Løntilskud til førtidspensionister. (ca. 50 kr. i timen)

Du er velkommen til at komme forbi og fornemme stemningen inden du sender din ansøgning.

Ansøgning skal være os hos senest mandag d. 8/4. kl. 15. Samtalerne vil finde sted d. 10. og 11. april.

Du kan ansøge her