Gratis fitness hver fredag

Fitness_web
Du kan træne bryst, arme og alle andre muskelgrupper i rolige, trygge og hyggelige omgivelser. 

Sundhedshuset på Mimersgade 41 tilbyder lyse, lækre lokaler til gratis fitness for psykisk sårbare. Det foregår hver fredag fra klokken 13 til 14.30.

Det kræver hverken tilmelding eller penge op af lommen. Man kan bare møde op og bruge udstyret, der tæller blandt andet vægte, cykler, romaskiner og løbebånd. Der er altid hjælp at hente, hvis man er lidt usikker på, hvordan maskinerne virker.
Træningen slutter af med fælles udstræk og afspænding.
Har du brug for mere info, kan du ringe til ASPA Centret og spørge efter Inge på 35 30 17 32.