HF på byvandring – fra vold til velfærd

Byvandring_webbyvandring hfLedsaget af en ung guide fra Københavns Museum drog samfundsfagsholdet på opdagelse i vores eget Nørrebro. Turens overskrift var ”Fra vold til velfærd” og bød på en rejse tilbage i tiden hvor voldene omgav København. En tid med store forandringer – flere og flere børn fik mulighed for at gå i skole frem for at arbejde på fabrik eller i baggårdenes os. Det var en tid hvor store vinduer i skolerne og på fabrikkerne ikke var et udtryk for øget fokus på arbejdsmiljø, men udelukkende for at spare penge på elektrisk belysning.

Mellem Nørre Allé og Sjællandsgade fandt vi De Gamles By som i sin tid var et sygehus for de fattige, handicappede, psykisk syge og andre der ikke var plads til på Frederiksberg Hospital. Bygningen af det Almindelige hospital med plads til 600 lemmer (patienter) var en stor forbedring af fattigforsorgen og for de svageste i København.