Tusind tak til Kjæden for igen at støtte vores ungefællesskab!

For andet år i træk er vi så heldige at få økonomisk støtte fra Selskabet Kjæden, der er en Danmarks ældste loger. Støtten går til vores ungecafé og giver os mulighed for at tilbyde et gratis og sundt måltid mad, der planlægges og tilberedes sammen med de unge i huset. At vi kan samles om et måltid mad, hvor alle kan være med, har afgørende betydning for vores fællesskab. Tusind tak til Kjæden fra os!

I kan læse mere om Kjæden her: https://kjaeden.dk/

Om vores ungefællesskab i ASPA:

Både torsdag og fredag har vi ungecafé i vores hus i Griffenfeldsgade 35 på Nørrebro. I vores ungecaféer kan du møde nye mennesker og hænge ud. Her snakker vi, spiller spil, tegner, spiser sammen, og hvad vi ellers har lyst til. Om fredagen er der normaltvist et lille event, såsom quiz, filmaften og banko, og alle er velkomne til at komme med idéer til, hvad vi skal lave.

Grundet COVID-19 og de dertilhørende restriktioner foregår vores ungecafé pt. lidt anderledes, men vi har stadig en åben dør. Så kom endelig forbi og kom lige, som du er. Her er altid plads til bare at være.

Åbningstider:

Torsdage kl. 15.00-20.00

Fredage kl. 16.00-21.30

Kontakt:

Vil du høre mere om vores ungecaféer, kan du kontakte Louise på tlf. 30 68 11 88 eller Anne på tlf. 92 82 19 47.