Umami – en by i Rusland?

Er umami en by i Rusland, eller hvad er umami egentlig for en størrelse?
Det fik vi løftet sløret for i Det Gule Hus, da vi tidligere på måneden havde besøg af KBH’s Madhus.

Fokus var især på tilsmagningen af måltidet hvor de 5 grundsmage kom i spil, og især den femte grundsmag Umami blev testet i praksis.
KBH’s Madhus har lavet et redskab til endnu bedre måltider, og hjælp til at spotte potentielle udviklingsområder, bl.a. mere økologi. Det hedder ”Køkkenløftet”, og vi blev ret beset løftet ind i den syvende himmel under præsentationen af de forskellige lækkerier, og sammensætningen af de forskellige ingredienser.

En dag med masser af inspiration som vi nu har med os daglig i vores menuer – så nej, umami er ikke en by i Rusland, den er særdeles nærværende hver dag i Det Gule Hus på Kapelvej 55.